Menu

Vision og målsætning

image

Vision & målsætning

1.1 Vision for Aalborg Freja 2020 - 2025

Aalborg Frejas vision er at være på et sportsligt niveau samt at have en stor bredde, der berettiger at 1. herre spiller i Danmarksserien og 1. kvinder i 2. division.

I Ungdomsafdelingen er den sportslige målsætning i pige/drengeafdelingen, at vi spiller i Liga 2.

I Børneafdelingen er den sportslige målsætning, at "så mange som muligt, så længe som muligt" hos både drenge og piger er engageret i fodbolden ud fra deres individuelle forudsætninger. 

Der skal med udgangspunkt i ovenstående samt Aalborg Frejas bredde være muligt at opnå en endnu højere målsætning under mottoet:

”Jeg vil være Frejaner.”

Hvordan når vi målene?

  • Den sportslige målsætning tager udgangspunkt i DBUs Børnesyn samt Aldersrelateret træning.
  • At vi har minimum 2 hold i hver afdeling.
  • At klubben er meget bevidst om, at bredden er et vigtigt fundament i bestræbelserne på at opnå målsætningen.
  • Det er vores mål altid at have veluddannede og velkvalificerede trænere og ledere. Det tilstræbes at hovedtrænerne har eller arbejder hen imod B Licens. I børneafdelingen tilstræbes at alle trænere har taget C1 og at hver årgang fra U10 har en træner med C-licens.
  • Klubben skal sørge for de bedst mulige rammer for både bredden og eliten.
  • At træningsmængden svarer til det, der stemmer overens med målsætningen.
  • At trænerne planlægger træningen ud fra Den Blå Tråd, DBUs Børnesyn, samt Aldersrelateret Træning.

Klubbens midler til at opfylde visionen:

  • Mange pengegivende aktiviteter.
  • Gode trænere til alle hold.
  • Supervision af træning og trænere.
  • Sponsoreres velvillighed.
  • Det er vigtigt, at det sociale miljø i Aalborg Freja prioriteres højt, og alle hjælper hinanden samt bidrager til, at rammerne altid er til stede for at den sportslige og sociale målsætning nås.
  • Aalborg Freja synliggøres i lokalsamfundet og medierne.

1.2 Målsætning for Børne/ungdomsafdelingen

  1. Fodbold i Aalborg Freja skal være et naturligt samlingssted for alle unge mennesker, hvorfor der skal være plads til alle uanset niveau og ambitioner. Alle børne/ungdomsspillere skal have mulighed for at spille fodbold, ud fra de sportslige målsætninger og forudsætninger spillerne har, så alle får positive oplevelser ved at spille fodbold i Aalborg Freja.
  2. I Ungdomsafdelingen er den sportslige målsætning i pige/drengeafdelingen, at vi spiller i Liga 2.
  3. At udvikle spillere, som i fremtiden vil kunne indgå som seniorspillere på klubbens 1. seniorhold samt være aktive på vore sekunda hold ligesom vi skal udvikle og rekruttere trænere og ledere.
  4. At fremme socialt samvær, så vi skaber et klubliv, der er til gavn for alle vores medlemmer.

 

Ad. 1 – I Aalborg Freja er fodbold for alle, hvorfor der skal være plads til alle uanset niveau og ambitioner. Det er vores mål at skabe en struktur i børne- og ungdomsafdelingen, hvor et stort antal spillere på alle årgange fastholdes ved at være en rummelig klub, hvor der er plads til alle.

Det overordnede mål i Aalborg Freja er at forbinde det sportslige og sociale med eliten og bredden. Vi tilbyder et miljø som tilgodeser niveau- og indstillingsmæssige forskelligheder, så alle kan tilbyde fodbold i Aalborg Freja uanset niveau og ambition.

Der skal i børne/ungdomsafdelingen tages hensyn til spillere, der gerne vil nå så langt som muligt, ligesom der skal tages hensyn til spillere uden ambitioner, men som bare gerne spille fodbold, fordi de synes, det er sjovt.

Desuden er det vores mål at udvikle dygtige og selvstændige fodboldspillere, som vil kunne begå sig både som spillere og sociale i klublivet.

Vi lægger stor vægt på, at vi kan tilbyde fodbold på det niveau, som den enkelte spiller har. Vi ønsker at have minimum to 11-mands hold i hvert år fra U13 og opefter, således at alle spillere kan tilbydes kamp.

Ved overgangen til U16 knyttes afdelingen sammen med U17 spillere, ligesom U18 spiller sammen med U19. U15 årgangen er dermed den sidste årgang, der spiller årgangsopdelt. Derefter spiller U16 og U17 sammen og U18 og U19 sammen.

Det er bestyrelsens holdning, at indskiftningsspillere op til U13 skal have spillet efter "Lige Meget Spilletid"-princippet

Fra U13 og senere skal spillere der rykkes ned fra et 1. hold til et 2. hold som hovedregel altid starte inde fra start af kampen.

Ad 2. – For at opfylde målsætningen er det nødvendigt for klubben at satse på veluddannede og dygtige trænere til alle hold.

Der ansættes i hver afdeling en Hovedtræner, som er ansvarlig for hele afdelingen. Der kan tilknyttes ekstra trænere til afdelingen, hvis antallet af spillere tilsiger det. Ansvarlig for hele afdelingen vil sige ansvarlig for afdelingens kamptøj, bolde, kegler osv.

Desuden vil vi arbejde for at udvikle trænere og ledere internt i klubben. Vi skal være gode i rekrutteringsfasen, så de frivillige ikke kommer tilfældigt i træner- og ledelsesarbejdet.

Vi vil arbejde med spillere, der er seriøse, har den rette indstilling og vilje. Spillere der har ambitioner og som vil fodbolden.

Ad 3. – Vi ønsker, at vores 1. hold m/k samt øvrige seniorhold primært skal bestå af egne spillere, da det vil være med til at Aalborg Freja altid vil eksistere. Desuden vil det være medvirkende til, at klublivet bevares og styrkes.

Luk