Menu

AALBORG FREJA RYKKER OP I DANMARKSSERIEN

image
24. juni 2025 kl. 12:43

Gutterne har gjort det, de har kæmpet for i to år. Sidste år glippede det i en dramatisk straffesparkskonkurrence – men i år lykkedes det endelig!

I den afgørende kamp mod VSK Aarhus lå muligheden for oprykning for fødderne af vores egne spillere. Det blev en kamp præget af nerve og spænding, hvor hele holdet bar på forventningens tyngde. Da vi midt i anden halvleg kom foran 1-0, levede drømmen i bedste velgående. Men med ét minut tilbage af kampen lykkedes det VSK at udligne – og så måtte vi rette blikket mod Aarhus, hvor opgøret mellem VRI og Aalborg KFUM skulle afgøre, om det ene point var nok.

Det var det. Og dermed kunne Aalborg Freja fejre oprykning til Danmarksserien!

Et stort tillykke til alle spillere, trænere og hele staben omkring holdet. Siden sæsonstart har det stået klart, at vi var holdet, man skulle slå, hvis man ville gøre sig forhåbninger om oprykning. Det er derfor en kæmpe forløsning at få arbejdet gjort færdigt og sikre den velfortjente plads i Danmarksserien.

Hip Hop Freja Op

Luk